Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

HØJSKOLE FOR DØVE OG HØREHÆMMEDE

En flok interesserede ”gæster” var mødt op dagens Åbent Hus i Teknologi i hverdagens lejlighed, hvor højskoleleder Solveig Højgaard fortalte om alle de muligheder højskolen Castberggård kan tilbyde

Et tegnsprog er ikke bare ET tegnsprog…

Nej, som i det danske sprog, hvor vi har forskellige dialekter, så har tegnsproget også mange forskellige dialekter fortæller Solveig Højgaard.

 

Castberggård er den eneste af slagsen i hele verden og bestemt et besøg værd, til enten et højskoleophold eller nogle af alle de mange spændende kurser og foredrag de afholder.

 

På Castberggård har de bl.a. særlig fokus på sproglig kommunikation, idet de vil sikre, at alle deres målgrupper kan deltage ligeværdigt i undervisning, samvær og fællesskab. Derfor lever tegnsprog og talesprog side om side i hverdagen på Castberggård. Ligeledes inddrages tolke, høretekniske hjælpemidler m.v. for at skabe optimale kommunikationsmuligheder for alle.

 

Formanden Kristian Hansen for Høreforeningen i Billund/Grindsted - som deltog i Åbent hus og til foredraget med Solveig - kunne fortælle, at han i mange, med stor glæde og gavn, har benyttet sig af alle de forskellige tilbud Castberggård tilbyder. Har har også været på et højskoleophold sammen med familien, som består af konen Kirsten og der fire voksne børn.

 

Om Castberggård

Castberggård består af fire forskellige dele: Højskolen, Job- og udviklingscenteret, Konferencecenteret og Feriecenteret. Vi har vores base i Urlev mellem Horsens og Vejle og har derudover en mindre afdeling på Frederiksberg.

 

Castberggård højskole henvender sig til døve, hørehæmmede og deres pårørende. Vi stræber efter at være en levende og nyskabende højskole uden kommunikationsbarrierer og fokuserer på faglig såvel som menneskelig udvikling. Højskolen tilbyder både weekend- og ugekurser.

 

Læs mere om Castberggård her  

 

Åbent hus fortsætter til og med lørdag den 9. fra kl. 11.00-18.00 – KIG FORBI.

 

Se hele uge programmet for Åbent hus her