Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Inspiration - hjælpemidler til badeværelset...

Mange bruger badeværelset flere gange om dagen. Derfor er det vigtigt, at det er et rart og sikkert sted at være.

 

Her nedenfor kan du finde hjælpemidler, der - foruden at udstråle livskvalitet - har høj brugervenlighed og gør hverdagen nemmere – både for dig, som har et egentligt handicap, dig, som har en funktionsnedsættelse og i øvrigt for dig, som sætter pris på sikkerhed, forebyggelse og følelsen af wellness.

Et badeværelse kan sagtens være fyldt med nyttige og funktionelle ting, der har så flot et design, at de ikke ligner, hvad de er for mange: Uundværlige hjælpemidler i hverdagen.

 

Indretning af badeværelset

Et af de produkter, der er utroligt funktionelt, er håndvaske med greb i fronten. Grebene gør det muligt at støtte sig op ad vasken, hvilket øger sikkerheden betragteligt, hvis du f.eks. lider af dårlig balance. Sidder du i kørestol, kan du trække dig ind til vasken, som i øvrigt er flad i bunden, så der er plads til benene. Håndvaskene fås i forskellige udformninger, f.eks. rektangulære eller seglformede.

Til vasken kan du f.eks. vælge Damixa Clover Easy vandhane. Denne vandhane er udviklet til personer med gigt eller nedsat styrke i hænderne.


Gulvet på et badeværelse kan også være vigtigt, især når man har et handicap. Der kan f.eks. vælges et blødt og skridsikkert materiale som, Fiora ELAX-skrid-sikkert og flot gulvmateriale. Dette skaber en øget sikkerhed, da chancen for at glide vil blive minimeret - og skulle uheldet være ude, så falder du blødt. Materialet fås i flere elegante, douce farver, og det er nemt at holde rent. Desuden kan du uden at beskadige det køre på det med f.eks. rollator, kørestol, badestol o.l.

Du kan også nøjes med en skridsikker bademåtte med elegant design af strandsten!

Toilettet - nok det mest private sted i boligen!

En vigtig ting på et badeværelse er et toilet. Her ser du et eksempel på Duravit SensoWash Stark 3 der er et fjernstyret bidétsæde med kumme til at hænge på væggen. Dette toilet kan nemt betjenes, selv hvis du har nedsat håndfunktionalitet.

Et andet væghængt toilet er Geberit AquaClean 8000plus med automatisk vask og tørring. Temperaturen på både vand og luft kan indstilles efter dit behov, hvilket sætter brugeroplevelsen i centrum. 

Som tilkøb til de væghængte toiletter findes et hæve/sænkesystem HS130K. Dette system har til formål at løfte og vippe toilettet, så du nemmere kan sætte og rejse dig igen. Dette er især smart, hvis du har svækkede muskler i benene. Systemet fungerer til de fleste væghængte toiletter og er udstyret med en fjernbetjening for at skabe yderligere brugervenlighed - du behøver ikke vende eller vride dig for at betjene dets funktioner. 

 

Har du svært ved at bukke dig ned, kan du få en elegant væghængt toiletbørste med ekstra langt skaft fra sam Freeline.

Usikker til bens

Sam Freeline støttearm til opsætning ved håndvask eller toilet kan være en stor hjælp på badeværelset for folk med et handicap eller en funktionsnedsættelse. Støttearmen kan (se neden for) f.eks. være udstyret med en håndklædeholder, der gør det nemt at komme til sit håndklæde, hvis man støtter sig op ad støttearmen.

Det kan også være praktisk at få noget at støtte sig til i badet. Her ses f.eks. Cavere – brusehåndliste med brusehovedholder. Den er med til at skabe en større sikkerhed i badet samtidig med, at den er funktionel grundet brusehovedholderen. Den tværgående stang kan også bruges til at trække sig op i, hvis du f.eks. sidder på en taburet, mens du bader.

Der er et stort udvalg af støttegreb i forskellige udformninger på markedet også mange flere end du ser her - du kan se nogle eksempler på støttegrebene her.

En flot badetaburet i PUR-skum og krom vil også være et oplagt valg, hvis du er usikker til bens. Den er flot og stilren, præmieret for sit design og lavet af PUR-skum (dvs. blød at sidde på) og med krombelagte, kraftige ben, som klarer en vægt på op til 150 kg. Den fås i 3 farver, så den passer til netop dit badeværelse.

Gør hverdagen nemmere

En af de ting, der kan være en udfordring for mange, er at tørre sig efter et bad. Her kan airBody Dryer være en god løsning. Den blæser luft ud, hvilket nemt og hurtigt tørrer hele kroppen uden brug af håndklæder.

En berøringsfri sæbedispenser er en praktisk og rar ting at have på sit badeværelse. Man flytter bare hånden ind under sensoren, og så doserer sæbedispenseren en passende mængde sæbe direkte i din hånd.

Se et udvalg af sæbedispensere og andet smart tilbehør til dit badeværelse her.

Folk med f.eks. gigt, CP, sclerose, muskelsvind, Parkinsons m.fl. kan ofte have svært ved at trykke tandpasta ud af tuben, når der skal børstes tænder – især hvis tuben er næsten er tom. Her anbefaler vi tandpastadispenseren Push-Paste. Man fører bare tandbørsten ind i hullet og giver tandbørsten et lille tryk indad. Så doserer dispenseren en lille (eller stor, hvis du trykker mere til) mængde tandpasta direkte på tandbørsten. På den måde er det også muligt at tømme tuben helt for tandpasta via den patenterede vacuumpumpe.

- og så lige....

En sidste ting, der kan være praktisk at have på badeværelset, og som kan gøre hverdagen nemmere, er et Sam Miro kosmetikspejl. Dette spejl er udstyret med LED-lys svarende til dagslys og en forstørrelse, der gør det ideelt til at se alle detaljer i ansigtet, f.eks. ved plukning af øjenbryn, makeup-lægning eller ved barbering. Sam Miro-spejlene fås i forskellige forstørrelser, typisk 2,5x, 5x og 7x, og de fleste kan vinkles eller hæves, så spejlet kan bruges af flere personer i hjemmet. Nogle kan tages ned af deres holder og medbringes på rejser (LED-lyset fungerer med indbyggede, genopladelige batterier), meget praktisk, hvis man ikke ønsker at undvære sit spejl under ferien!

 

God fornøjelse på badeværelset!

 

PS: Har du en specifik udfordring på badeværelset, kan du måske blive inspirereret på www.hmi-basen.dk/

Du kan også se, hvad vi har i Teknologi i hverdagens lejlighed og komme og prøve i vores Åbent hus Uger. Vi har Åbent hus næste gang i uge 40 2016. Se vores pris- og leverandørliste.