Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Vinteren nærmer sig - kom sikkert frem trods sne og is

Vinteren er - om vi kan lide det eller ej – tæt på og det kan give dage med sne og isglatte veje.

                                       

Hører du til dem, der overvejer hvilke af dine sko, der står bedst fast i sne og frost, f.eks. når du skal udenfor for at hente post, købe ind eller gå en tur - eller holder du dig inden døre? Der er mange, der har disse overvejelser i vintertiden. Alle kan falde, når der er is og sne på vejene, men det kan heldigvis forebygges på flere måder. 

Føler du f.eks., at balancen ikke er, hvad den har været, og er du nervøs for at gå ud, når det er glat, så kan det være en god ide at lave træning, der vedligeholder og træner dine muskler, led og balanceevnen. Dette er de vigtige fysiske faktorer for at forebygge fald derhjemme, men også når du bliver udfordret af forhold som vejr og drilske underlag i form af sne, ujævnt fortov og huller i græsplænen. 

Nogle fravælger helt at bevæge sig uden for i de måneder, hvor der er risiko for sne og glatte fortov. Men det begrænsede aktivitetsniveau kan desværre også resultere i, at kroppen ikke holdes i gang, så musklerne mister styrke, leddene bliver mere stive, og balanceevnen forringes, og så bliver det ikke kun om vinteren, at risikoen for fald forøges.

Tips til motion, som hjælper dig til at forebygge fald

  • Gymnastik og fysisk træning, hvor hele kroppen bruges
  • Gåture, gå meget gerne på underlag der varierer, så du udfordrer din balance
  • Stavgang
  • Tag trappen i stedet for elevatoren, stå evt. af elevatoren et par etager før
  • Cykling
  • Dans.


Øvelser til at træne balancen

  • Boldkast: start med at side på en stol. Grib – kast bold til hinanden eller op ad en væg. Er der brug for mere udfordring, så lav øvelserne stående
  • Benøvelse med bold: Sid på en stol, placer en bold mellem anklerne. Bøj og stræk knæene, pres samtidig bolden med anklerne
  • Sid på en stol med kroppen fri af ryglænet. Drej i overkroppen fra side til side med armene foran brystet eller over hovedet, brug evt. viskestykke eller lign.
  • Sid på en stol. Løft begge ben og lav vippebevægelser. Sæt den ene fod i gulvet og lav cirkelbevægelser med den anden fod, mens du tæller til 10 eller synger en sang. Gentag øvelsen med den modsatte fod. 


Gennem de sidste år har der været mere og mere opmærksomhed på forebyggelse af faldulykker gennem øvelser som ovenstående, men der er også blevet udviklet nye smarte produkter.

Her vises et udvalg af nogle funktionelle produkter inden for kategorierne:

Stokkerollatorer og kørestole, som kan hjælpe dig med fortsat at have et aktivt liv, også i de kolde måneder. Desuden er ispigge til sko en god idé i glat føre.

 

Andre forhold, du skal være opmærksom på

 1. Får du nok væske i løbet af dagen? Væskemangel kan også være årsag til svimmelhed og dårlig balance…

2. Få evt. checket dit syn hos øjenlægen. Dårligt syn eller problemer med øjnene kan være årsag til svimmelhed og dårlig balance.

 

Ældreområdet ønsker jer alle en god efterårs-/vinterdag.